Gårdene har to bo-afdelinger og et dagtilbud. Tilbuddet ligger i Paderup i Randers Syd på et stort grønt område med både boldbane, bålplads og plads til udendørs arbejde og aktiviteter.

Gårdene ligger til tæt på mange indkøbsmuligheder i både Randers Storcenter og det omkringliggende butiksområde. Der er gode busforbindelser til Randers midtby.

Klik dig videre til de enkelte afdelinger her.

Den pædagogiske indsats

Den pædagogiske indsats for borgerne på Gårdene tilrettelægges altid individuelt og med afsæt i borgerens §141-handleplan fra kommunen.

Vi arbejder med udgangspunkt i KRAP og Neuroaffektiv Udviklingspsykologi. Arbejdet med de tre KRAP-søjler (afdækning, analyse og handling) er indlejret i indsatsen, og med udgangspunkt i samtaleredskaberne fra KRAP afdækker vi sammen med borgeren de ønsker, håb og drømme, som kan blive til mål og delmål i indsatsen.

Kerneydelsen tager udgangspunkt i teamer fra VUM, som:

  • Praktiske opgaver i hjemmet
  • Egen omsorg
  • Socialt liv
  • Sundhed
  • Kommunikation
  • Indflydelse på eget liv
  • Samfundsliv

Vi udarbejder statusbeskrivelser til kommunen og afholder statusmøder efter behov - dog mindst en gang årligt.

Aktiviteter

På Gårdene laver vi masser af fælles arrangementer ved årets højtider som jul, fastelavn, påske og andet. Vi tager på ture ud af huset, ser fodbold og hører musik, når vores husband "The Farms" optræder både her på Gårdene og på fx Sølund eller andre steder.

Vi har fokus på fælles aktiviteter henover sommeren, som ture til stranden, i forlystelsesparker og en stor midsommerfest, hvor pårørende også er inviteret med. Vi holder festen i samarbejde med Grankoglen.

Borgerfagpilot og læringsforløb

Vi tilbyder regelmæssigt vores kriminalitetstruede eller dømte borgere at deltage i KRIGU. Et kriminaltpræventivt gruppeforløb for mennesker med udviklingshandicap og en dom, som giver borgerne indsigt i systemet omkring en dom, og hvilken rolle de selv spiller i arbejdet for at få lempet eller ophævet en dom.

Samtidigt har vores borgere mulighed for at deltage i forskellige kurser under SUAs borgerfagpilot, som for eksempel: førstehjælp, brandkursus, IT-kursus, kvindekursus og mandekursus eller Den Store Bagedyst.