I Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) har medarbejderne i flere år fået undervisning i KRAP – kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik. På Nørholm har borgerne også taget det pædagogiske værktøj til sig. Så meget, at en enkelt borger er begyndt selv at udfylde de skemaer, som er en del af metoden.

Malene Svendsen har en mappe i sit køkken. En mappe, hun er særligt glad for. Mappen er fyldt med kaoslinjer, ressourceblomster, nu- og ønskespejl, 4-kolonneskemaer og andre KRAP-skemaer, som alle handler om Malene selv.

- Jeg tager den frem, når jeg er alene og kigger i den. Så tænker jeg: "Hold da op, er jeg blevet så god, eller det kan jeg godt blive bedre til, smiler hun.

Malene Svendsen har de seneste knap ni år boet på Nørholm, som er et bosted for voksne med udviklingshæmning.

På Nørholm arbejder medarbejderne med udgangspunkt i KRAP, som står for kognitiv, ressourcefokuseret anerkendende pædagogik.

Da Malenes kontaktperson, Lotte Horsted, var på KRAP-uddannelse for et par år siden, brugte hun ofte Malene som case.  Det gav hende ideen til også at introducere Malene selv til KRAP og de mange skemaer, som er værktøjer i KRAP. Det skulle være en hjælp for Malene i hendes hverdag.

Kaoslinjen er en hjælp

I dag er KRAP-skemaerne blevet en integreret del af Malenes daglige rutiner. Når tankerne vælter rundt i hinanden og kommer til at fylde alt for meget, udfylder hun en kaoslinje.

- Så får jeg skrevet ned, hvad jeg tænker på. Hvis jeg har haft en dårlig dag, så skriver jeg det ned. Men jeg skriver også ned, hvis jeg har haft en god dag, fortæller Malene og fortsætter:

- Det hjælper mig med at holde styr på mine tanker, så jeg ikke får tankemylder.

Hver dag kl 12.30 udfylder Malene kaoslinjen sammen med en medarbejder, og hvis hun har haft en dag med meget uro, udfylder hun selv en ekstra kaoslinje om aftenen, inden hun går i seng.

- Jeg synes, jeg har fået mere ro i hovedet. Jeg sover bedre, og jeg har ikke så mange tanker, mener Malene, som bakkes op af sin anden kontaktperson Jane Høiris.

- Før stod du tit op, og du skulle ud at snakke med os flere gange, siger Jane Høiris, som fortæller, at Malene får mere vedvarende søvn nu, og at hun har fået en større tryghed og ro ved at være alene, efter kaoslinjen er blevet en fast del af hendes hverdag.

At det giver mening for Malene at bruge KRAP-værktøjerne, gik for alvor op for personalet, da hun en aften kom ud og vidste dem en kaoslinje, hun havde lavet alene.

- Og vi var helt høje, da du selv begyndte at lave dem om aftenen, husker Jane Høiris, mens Malene smiler ved siden af.

I dag er det ikke kun kontaktpersonerne, men alle medarbejdere, der kan lave kaoslinjen sammen med Malene.

Fokus på ressourcer og ønsker

Når man arbejder med KRAP, har man fokus på borgerens ressourcer og en tro på, at borgeren kan udvikle sig og udnytte sine kompetencer.

Det kan Malene også genkende, når hun bladrer i sin mappe med KRAP-skemaer.

Sammen med sine kontaktpersoner udfylder hun udover kaoslinjen også skemaer som ressourceblomsten. Et skema, som sætter ord på en borgers ressourcer, det nogen gange kan være svært at få øje på selv.

- Hvis jeg en dag er trist, så kigger jeg i mappen og ser på mine ressourcer.  Jeg er god til at være hjælpsom, men jeg skal lære at sige nej. Jeg har også en god familie, og så er jeg faster med stort F, smiler Malene, og fortæller, at det faktisk er et helt tredje KRAP-skema, som er hendes favorit.

- Jeg elsker Nu-spejl/Ønske-spejl. Det laver vi en gang om året, når jeg skal have handleplansmøde. Så snakker vi om, hvilke muligheder jeg har, og hvilke ønsker jeg har til fremtiden. Det skriver vi ned og tager med til handleplansmødet, fortæller Malene. På handleplansmøderne bliver Nu-spejl/Ønske-spejl brugt til at fortælle om borgerens ønsker både til indsatsen i det kommende år, men også på længere sigt.

Derfor elsker Malene også at genbesøge de gamle skemaer, så hun kan se, hvor langt hun er nået siden sidste handleplansmøde.

Skemaet med Nu-spejl/Ønske-spejl har Malene og hendes kontaktpersoner netop udfyldt på ny forud for det kommende handleplansmøde, og her stod Malenes ønskespejl helt klart for hende.

- Ligenu ønsker jeg mig at komme mere på dagsbeskæftigelse, smiler hun.

Om KRAP

KRAP er en pædagogisk tilgang og metode, som er udarbejdet af Psykologcenteret Viborg/Skive

KRAP står for kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik, og er en socialpædagogisk tilgang, som medarbejderne bruger i deres arbejde for at hjælpe borgerne med at udvikle større personlige og sociale kompetencer.

KRAP sætter et positivt og anerkendende fokus på borgeren og de ressourcer, borgeren har. Men uden at være blind for de udfordringer, mange af borgerne på Nørholm og i SUA også har.

Menneskesynet og tilgangen bliver kombineret med en række konkrete redskaber og skemaer, som understøtter den pædagogiske praksis og det ressourceorienterede fokus.

På Nørholm og i hele Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) er KRAP den pædagogiske metode, medarbejderne arbejder efter.

På Nørholm blev KRAP implementeret i 2017, og det er nu integreret del af praksis, og et værktøj som alle borgere og medarbejdere møder i deres hverdag på botilbuddet.

Læs mere om KRAP på www.krap.com