En stor del af borgerne i SUA har en foranstaltningsdom. Det vil sige, at de har begået noget kriminelt, er blevet dømt skyldige ved en domstol, men at de på grund af deres udviklingshandicap ikke kan afsone i et fængsel.

Derfor har de i stedet fået en foranstaltningsdom, som skal fremme forbedring og udvikling hos den enkelte borger.

I SUA har vi stor erfaring og viden om borgere særligt med en type 2, 3 og 4-dom, hvor de kan være dømt således, det er kommunen, der må bestemme deres opholdssted. Det kan være på et af vores tilbud som Gårdene, Mosetoft eller Nørholm.

Der findes ikke særligt meget dokumenteret viden om denne særlige målgruppe. Men det er en målgruppe, som vi har fokus på både gennem forskning og udvikling af nye tiltag, der skal medvirke til, at borgeren kan få et liv uden en dom.

I rapporten "Domfældte Udviklingshæmmede – Data og fortællinger" fra 2018 konkluderes det, at der ikke er meget, der adskiller en domfældt borger med udviklingshandicap fra en fra en normalbegavet kriminel.

Rapporten er en journalundersøgelse, der kortlægger 37 domfældte borgeres opvækstforhold og liv forud for den første dom. Formålet er at forsøge at identificere potentielle risikofaktorer i forhold til udløsning af en kriminel adfærd blandt mennesker med udviklingshandicap.

Her konkluderes, at risikofaktorerne for at udvikle en kriminel adfærd, hvis man har et udviklingshandicap, er de samme som for resten af befolkningen. Langt hovedparten af de domfældte borgere har haft en opvækst, hvor de har oplevet forhold som omsorgssvigt, misbrug, manglende skolefærdigheder og social arv, som har haft betydning for deres udvikling.

Da risikofaktorerne ligner hinanden, bør de forebyggende tiltag også ligne hinanden. Det kan være tiltag, som fokuserer på at skabe stabilitet i borgerenes liv, så de selv kan fokusere på for eksempel at udvikle færdigheder.

På den positive side kan en dom være med til at give en borger stabilitet ved et fast opholdssted, hvor der er fokus på udvikling, men på den negative side, så oplever en stor del i denne gruppe at få en dom uden længstetid. Det vil sige, at borgerne ikke kender slutdatoen på dommen – eller hvad der skal til for at få dommen ophævet eller ændret.

Læs rapporten.

I rapporten "Domfældte Udviklingshæmmede – Tidsubestemt Foranstaltninger" konkluderes SUAs kriminolog Line Søgaard blandet andet, at de domfældte borgere med udviklingshandicap oplever de tidsubestemte foranstaltninger som en hård straf, der har en helt anden effekt end tiltænkt.

De tidsubestemte foranstaltninger, som omkring 40 procent af de domfældte borgere bliver idømt, er med til at fastholde dem i en hverdag fyldt af uvished og uden håb om at opleve et andet liv, hvor de er domsfri og selv kan bestemme over deres eget liv.

I rapporten undersøger Line Søgaard gennem en række kvalitative interviews med otte borgere, der alle idømt tidsubestemte foranstaltninger, hvordan de domfældte udviklingshæmmede selv oplever det at være idømt en foranstaltning på ubestemt tid, hvor det er uvist, hvornår foranstaltningen slutter, og hvornår man igen kan bestemme over eget liv.

Dét, at de domfældte borgere ikke ved, om de er domsfri om et, fem eller ti år, bliver oplevet som en psykisk belastning, fordi de ikke ved, hvor længe de skal vente, eller hvad der skal til for at blive domsfri. Flere af borgerne fortæller, at det gør, at de ikke længere oplever, at de selv kan gøre en aktiv indsats for at blive domsfri.

Konsekvensen har for flere af borgerne været, at de isolerer sig, fravælger beskæftigelse og ender i misbrug. Netop den udvikling starter en ond spiral, for den kan få ekstra betydning for borgernes mulighed for at få lempet eller helt komme af med deres dom, da en foranstaltning stiller krav til, at borgeren udvikler og forbedrer sig

I rapporten beskriver Line Søgaard Kristensen sanktioneringen af domfældte borgere med udviklingshandicap i både et historisk og nutidigt perspektiv med fokus på tidsubestemte foranstaltninger.

Den gennemgang synliggør blandt andet, at de er en glemt borgergruppe på flere områder. Som måske den eneste gruppe i Danmark dømmes de stadig efter principper, som hører til i 1930erne, hvor det handlede om at afværge fremtidig fare. Derfor er risikoen for, at de begår ny kriminalitet stadigt i dag afgørende både for fastsættelsen og opretholdelsen af en foranstaltning.

Læs rapporten her.

Specialområde Udviklingshandicap forsker og udvikler indsats målrettet borgere med dom.

I SUA er vi i fuld gang med at udvikle en metodemanual til KRIGU, der er et kriminalpræventivt gruppeforløb til domfældte borgere med udviklingshandicap. Det er et forløb, som vi har udviklet og afprøvet i SUA.
Formålet med gruppeforløbet er at øge borgernes viden om det system, de er blevet del af, samt give dem en større forståelse for, hvordan deres egen adfærd har afgørende betydning for deres domsforløb og mulighed for at få lempet en dom

Gruppeforløbet er et læringsforløb, hvor borgerne bliver præsenteret for systemet omkring en foranstaltningsdom. De møder blandt andet de forskellige instanser og fagpersoner, der spiller en rolle i et domsforløb.

Men de lærer også, hvilken rolle de selv spiller, hvilken betydning, deres adfærd har og hvordan de kan være med til at arbejde på at få dommen lempet med støtte og hjælp fra personalet.

I vores egen rapport om tidsubestemte foranstaltninger, fortæller både borgere og medarbejdere, at de er usikker på, hvad de skal gøre for, og hvad der skal til for, borgeren bliver domsfri. Det skal vores arbejde komme med forskellige svar på – KRIGU er et af de svar.

Metodemanualen kommer i 2024 – og vil være frit tilgængelig her på hjemmesiden

Hvis du vil vide mere om KRIGU – så kontakt psykolog Nina Navntoft