Om tilbuddet

På Gården er der mulighed for at deltage i en lang række udviklende aktiviteter, hvor formålet er at udvikle og vedligeholde borgerens kompetencer.

Alle aktiviteter er individuelt tilpasset borgerens nærmeste udviklingszone, og de er en del af arbejdet med at skabe en struktureret, meningsfuld og forudsigelig hverdag med udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og drømme.

Vores fysiske rammer og udenomsarealer gør det muligt at lave afskærmede projekter, ligesom der er mulighed for et socialt fællesskab i det omfang, den enkelte borger mestrer det ud fra dagsformen.

Vi tilbyder både mulighed for forskellige aktiviteter, praktik i samarbejde med lokale virksomheder, motion, fritidsaktiviteter og dagsbeskæftigelse i eget hjem.

Gården ligger i Paderup i Randers SV i tilknytning til Gårdene.

Den pædagogiske indsats tager afsæt i den kommunale handleplan efter SEL §141.

Der udarbejdes aktivitets og beskæftigelsesmål sammen med borgeren, som bliver en del af den samlede individuelle plan for borgeren, således at:

  • Borgeren bliver anerkendt og respekteret for sine individuelle behov og ressourcer.
  • Borgeren motiveres i forhold til sine egne ønsker og drømme.
  • Borgeren støttes i at udnytte sine ressourcer i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
  • Borgerens mestringsstrategier i forhold til sociale relationer, aktiviteter og beskæftigelse styrkes.
  • Der sikres en forudsigelig hverdag for den enkelte.
  • Der arbejdes med udgangspunkt i grupper med planlagte aktiviteter og opgaver ud fra den enkeltes behov, ønsker og drømme.
  • Opsamling af resultater for aktivitet og beskæftigelse indgår i den samlede status på indsatsen omkring borgeren.

Indhold i dagsbeskæftigelsen:

  • Mulighed for at save og kløve brænde, salg og udkørsel af brænde til private og institutioner.
  • Græsslåning og vedligehold af udenomsarealer både på Gårdene og hos eksterne samarbejdspartnere. Der udleveres kørekort til de maskiner, som den enkelte er blevet instrueret i og kan betjene.
  • Mulighed for at arbejde i træværksted med forskellige træprojekter som bord/bænkesæt, plantekasser, fuglekasser etc.
  • Mulighed for at arbejde i metalværksted med fx reparation af knallert, biler og andet motoriseret, svejsning etc.
  • Motion
  • Musikundervisning
  • Sanseaktiviteter
  • Kreativt værksted

Praktik:

  • Der er mulighed for forskellige aktiviteter i forhold til arbejdsprøvning.
  • Der er mulighed for at komme i ekstern praktik.
  • Praktikken tager udgangspunkt i borgerens ønsker, og borgerne følges i et tæt samarbejde mellem praktiksted og DB.

Målgruppe

Gården henvender sig både til de borgere, der bor på Askegården eller Egegården og til eksterne borgere. Fælles for dem alle er, at de er voksne mennesker med udviklingshandicap i let til middelsvær grad, og på grund af deres adfærd eller funktionsniveau ikke kan rummes i andre tilbud.

Fakta

Antal pladser: 22

Paragraf: §103-104

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen side 21-23 findes information om tilbuddets takster mm.

Læs ydelsesbeskrivelse

Kontaktinformation

Kontakt tilbuddet

Dagtilbuddet Gården

Nedergårdsvej 10
8960 Randers SV

Tlf.: +45 7847 7951

Tilbudsleder

Ronnie Berlin Wils
Tlf.: +45 9117 7156

Matchning og visitation

Matchningskonsulent

Helle Vang Appelby
Tlf.: +45 6135 0507

Anmod om et tilbud