Der er kun få specialmiljøer til domfældte udviklingshæmmede i Danmark. Nørholm i Herning er et af dem. Her er der i de seneste år arbejdet målrettet med forebyggelse, og det betyder, at konflikter og magtanvendelser i dag kun er en lille del af hverdagen

Voksne med udviklingshæmning og en udfordrende adfærd. Sådan kan målgruppen på Nørholm, SUAs driftsklynge i Herning, beskrives.
Samtidigt har knap halvdelen af borgerne en dom. Langt de fleste for vold mod pædagogisk personale.
Det kræver en særlig viden og tilgang at lykkedes i arbejdet med denne særlige målgruppe.

Det fortæller Anders Gimbel, faglig konsulent i Specialområde Udviklingshæmning og ADHD.
I 2018 stod han bag en af de få danske rapporter om den særlige målgruppe af domfældte udviklingshæmmede, som er en af kerneopgaverne på Nørholm.

Rapporten undersøger blandet andet, hvilke opvækstvilkår de domfældte udviklingshæmmede har haft, og konklusionen er, at en dømt med udviklingshæmning ikke adskiller sig meget fra øvrige dømte i Danmark.

Kræver bred viden

De har oplevet svigt, mange skift af både hjem og skole, manglende skolefærdigheder, misbrug og negativ social arv, som har haft betydning for deres udvikling,

- Det betyder, at man som resocialiserende tilbud skal have bred viden om de komplekse problematikker. Man er nødt til fx at vide noget om betydningen af omsorgssvigt, opvækst i misbrugsmiljøer, udsathed for overgreb, fordi denne gruppe er præget af mange svigt i barndommen, forklarer Anders Gimbel og forsætter:

- Man skal ikke se dem som uhyrer på trods af deres kriminalitet, men som mennesker, der er ramt af belastende opvækstforhold med mange anbringelser bag sig.

Netop den tilgang kan Philip Johannesen, pædagog og Nænsom Nødværge instruktør på Nørholm godt genkende fra sin dagligdag.

- Vi skiller personen og situationen ad. For os handler det om at finde ud af, hvordan vi forebygger konfliktsituationer, men også at vise borgeren, at vi er der for dem, også dagen efter de har været i konflikt med personalet.

Fald i magtanvendelser

På fire år er magtanvendelserne på Nørholm faldet fra 33 i 2015 til blot 6 i første halvår af 2019. Målgruppen har ikke ændret sig på de fire år.

- Forklaringen skal blandt andet findes i en konstant udvikling af faglighed og en høj grad af specialisering, forklarer Anders Gimbel, og det understøttes af Philip Johannesen, der har mange års erfaring fra Nørholm.

Han fremhæver det øgede fokus på faglig udredning og afdækning af den enkelte borger, Nørholm har fået ved at være en del af Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. Det arbejde giver et godt kendskab både til borgerens problemstillinger, og til hvilke handlemuligheder medarbejderne kan have overfor netop denne borger for hele tiden at forebygge udadreagerende adfærd.

- Det handler om at undgå konflikter ved at hjælpe borgeren med at fastholde kontrollen over en situation. Konflikterne opstår ofte, fordi borgeren har mistet kontrollen over en situation, forklarer han.

En af de måder, Nørholm arbejder med at hjælpe borgerne til at bevare selvkontrollen, er dels ved systematisk at lære borgerne andre handlemuligheder. Det kan være at trækkes sig tilbage til lejligheden eller gå en tur, hvis de kan mærke, de bliver sure, men også at personalet flytter sig selv fra potentielle konfliktsituationer.

Det er også en del af SUAs sikkerheds- og arbejdsprocedurerne.
- Hvis vi fx har en samtale med en borger og kan mærke, at der er brug for en pause, så tager vi den. Uanset om der er gået 10 minutter eller 30 sekunder. Og hvis borgeren ikke går, så går vi, fortæller Philip Johannesen, som trods mange år på Nørholm stadig synes, at målgruppen er spændende at arbejde med.

- Man er hele tiden nødt til at tænke på: Hvordan kan jeg undgå en konflikt? Hvad kan jeg gøre, så borgeren ikke mister kontrol? Hvordan kan jeg hjælpe med, at borgeren bevarer så meget magt som muligt over eget liv på trods af dom og andre udfordringer?

Kontrol i eget liv

Her spiller stabilitet og genkendelighed, ifølge konsulent Anders Gimbel, en stor rolle.
- Det gør forskellen, og det gør, at borgeren falder til ro og kan udvikle sig, forklarer han.

På Nørholm betyder det helt konkret, at personalet hjælper borgerne med alt det basale, de kan få lov til, og de sørger for at tilpasse støtte til borgerens behov med et konstant fokus på, at borgeren ikke bliver sat i overkrav.

Medarbejderne prioriterer sammen med borgerne, hvad der skal arbejdes med. Ligesom de bruger deres faglighed til at se, hvor de kan presse på og ændre indsatsen, så borgeren får energi til at koncentere sig om at have kontrol over andre dele af sit liv. 

- Vi læner os meget op ad Bo Hejlskov, som siger: Man er nødt til at have kontrol for at kunne samarbejde, siger Philip Johannesen.

Hvem er de domfældte udviklingshæmmede?

Der findes meget lidt viden om gruppen
af domfældte udviklingshæmmede.
Men det generelle billede, der tegner sig af gruppen på landsplan er:

Gruppen er præget af massive sociale belastninger:

  • 25% er opvokset i familier præget af forældres misbrug
  • 66 % har været udsat for omsorgssvigt i barndommen
  • 60-65 % har været udsat for vold eller seksuelle overgreb i opvæksten
  • 30-35 % er vokset op i familier, hvor den ene eller begge forældre har været mentalte retaderet eller sindslidende.
  • 20 % har mistet en forældre, inden barnet fyldte 9 år. I den generelle befolkning er samme tal 0,74%

Gruppen er dømt for:

  • 60-65 % er dømt for vold eller grov vold
  • 10 % er dømt for seksuelle overgreb
  • 12-15 % er dømt for brandstiftelse

Helt overordnet er gruppen kendetegnet ved at begå kriminalitet mod nogen eller noget, de kender.  Eksempelvis er halvdelen af voldstilfældene begået mod medarbejdere på botilbud.

Kilde: Domfældte Udviklingshæmmede - Data og Fortællinger, Rapport fra 2018