Misbrug kan være en del af hverdagen, når man arbejder med udsatte mennesker med udviklingshæmning. Det oplever flere driftsklynger i SUA, som derfor uddanner  medarbejdere i "Det Skæve KRAP". En misbrugsuddannelse, hvor den faglige metode, medarbejderne bruger i hverdagen, bliver en del af arbejdet med borgerens misbrug

Skævekrap.jpg

På Nørholm, SUAs driftsklynge i Herning, har 10 ud af 36 borgere i perioder et aktivt misbrug.
Det kan give problemer. Ikke kun for borgeren selv, men også for de medarbejdere, der arbejder pædagogisk med at hjælpe borgeren mod øget selvstændighed.

- Det er et område, som er svært at røre ved. Så vi kommer ofte til at arbejde rundt om misbruget, forklarer Luis Fernando Truelsen Boel, pædagog på Nørholm, og hans kollega Hans-Christian Pedersen er enig:
- Hvis vi ikke lykkedes med at hjælpe borgeren, så er det svigt på svigt, siger han.

Derfor er de to rigtigt glade for, at de sammen med en tredje kollega, har fået muligheden for at komme på uddannelsen: Det Skæve KRAP.

Det er en uddannelse i misbrugsbehandling, der tager udgangspunkt i KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik), den pædagogisk metode hele Specialområde Udviklingshæmning og ADHD bruger.

Når de er færdige med uddannelsen i foråret 2020, vil de sammen med funktionslederen for faglighed, Helle Jensen udgøre misbrugsnetværket på Nørholm. Her skal de arbejde med den nye viden og sørge for at udbrede den til alle fem afdelinger på Nørholm.

Det skæve KRAP – et naturligt valg

- På Nørholm har vi i mange år arbejdet med systemisk tænkning både som metode, men også som overordnet strategi i forhold det organisatoriske perspektiv, fortæller faglig funktionsleder Helle Jensen, og fortsætter:
- Siden hen blev vi optaget af KRAP, som integrerer systemisk tænkning i den pædagogiske metode, og det var oplagt at implementere metoden i de specialiserede indsatser, vi tilbyder her.

Derfor var det også helt naturligt for funktionsledelsen på Nørholm at vende sig mod "Det Skæve KRAP", da de i deres analyser af indsatserne på Nørholm kom frem til, at arbejdet med borgernes misbrugsproblematikker kunne styrkes.

- Jeg fik mulighed for at se undervisningsmaterialet igennem på " Det Skæve KRAP", og det blev hurtigt indlysende for mig, at vi her kan blive inspireret til at udarbejde den handleplansskabelon, vi eftersøger i vores misbrugspolitik, forklarer Helle Jensen.

Når man som i SUA og på Nørholm anvender KRAP som metode og menneskesyn, bliver det naturligt at se borgerens misbrug som en måde at mestre sit liv. Man kan sige, at misbruget har en funktion for borgeren, som træder i stedet for en mere hensigtsmæssig måde at håndtere sit liv på.

- Det er vores erfaring, at når vi formår at skabe et rum for borgeren uden fordømmende og kontrollerende holdninger, så føler borgeren sig mødt og valideret som menneske, fremfor at blive mødt som misbruger, siger Helle Jensen og uddyber:
-Ved at bruge KRAP-tilgange muliggør vi, at borgeren får plads til at åbne sig for andre mere hensigtsmæssige handlemuligheder. De trædesten, vi som personale skal ligge for borgere i misbrug, handler ofte om, de skal blive bedre til at danne connection. Det betyder, at de skal blive bedre i stand til at mærke sig selv og egne behov, samt bedre til at dyrke og indgå i hensigtsmæssige relationer til andre.  

Bag om mennesket

For både Luis Fernando Truelsen Boel og Hans-Christian Pedersen giver uddannelsen rigtigt god mening. Dels, fordi de får noget faktuel viden om de forskellige rusmidler, deres virkning på borgerne, og hvordan de kan erstattes med andre mere hensigtsmæssig ting. Men også fordi uddannelsen er praksisorienteret.

- Uddannelsen giver os nogle værktøjer, som er en rigtig god hjælp, fordi vi nogle gange kan være helt handlingslammede overfor misbruget, fortæller Hans-Christian Pedersen.

Han arbejder øjeblikket ofte med en borger, som har et alkoholmisbrug.

- Det fylder hele borgerens liv. Vi kan se, at det går dårligere og dårligere, men borgeren synes selv, at alt er godt. Ligenu prøver vi at italesætte, hvor skidt det er, siger Hans-Cristian Pedersen, og forklarer, at de første undervisningsgange af "Det Skæve KRAP" har sat fokus på, hvordan man som medarbejder kan gribe problematikken an, hvis ikke borgeren har en indre motivation, for at stoppe sit misbrug.

- Det er vigtigt at have baggrundsviden om borgeren og arbejde i KRAPs tre søjler med afdækning, analyse og ændring. Vi skal spørge ind til, hvad borgeren får ud af misbruget, og så skal vi hjælpe at finde en erstatning for misbruget, forklarer Luis Fernando Truelsen Boel, og fortsætter:

- Det handler om at se bag om mennesket, i stedet for at se misbruget.