Som 18-årig flyttede Daniel Kjærsgaard Lauth ind på Nørholm, efter han havde fået en dom for vold. Han troede selv, han var dum og ikke duede til noget. I dag 12 år efter bor han i egen lejlighed, har en bil, et arbejde – og en tro på, at livet godt kan lykkedes for ham.

Hjem. Det er det ord, 30-årige Daniel Kjærsgaard Lauth selv sætter på Nørholm. Til trods for han ikke selv længere bor bag de hvide murstensvægge på Allingevej i Herning.

Det gjorde han i knap 11 år, men sidste år skiftede han Nørholm ud med sin egen lejlighed, og fik dermed opfyldt en stor drøm.

- Jeg har altid haft store drømme, men jeg troede ikke, jeg kunne. Jeg troede selv, at jeg var dum, men nu har jeg alle muligheder, smiler Daniel Kjærsgaard Lauth.

Domfældt

Så lys var fremtiden ikke, da Daniel som 18-årig flyttede ind på Nørholm. En turbulent barndom og ungdom, hvor han havde svært ved at styre sit temperament, og hvor han gik på flere forskellige specialskoler, endte med, at Daniel fik en dom for vold mod en af sine kontaktlærere.

- Bagefter blev jeg undersøgt på Risskov, hvor jeg blev vurderet til at være under normalområdet. Jeg var så glad for at få en forklaring på, hvorfor det var svært for mig. Det var, fordi jeg er handicappet, husker Daniel Kjærsgaard Lauth.

Med resultatet af mentalerklæringen blev Daniel en del af gruppen af domfældte udviklingshæmmede, og han flyttede kort efter ind på Nørholm, som er et specialiseret botilbud til netop denne målgruppe.

I starten var det op ad bakke for Daniel at være på Nørholm. Han prøvede grænser af, og hans mesteringstrategi var i høj grad at ty til verbale trusler og voldelige attituder. Men langsomt vendte livet sig for Daniel.

- Pædagogerne kendte mig. De vidste, hvornår de skulle gå og lade mig være alene. De hjalp mig med at finde ud af, hvad der skal til for, at jeg lykkedes med mit liv. De lavede en struktur for mig og hjalp med at sætte ting i kasser, fortæller Daniel, som snart fandt ud, at han ville have mere ud af livet.

Arbejde blev startskuddet

På det tidspunkt var Daniel Kjærsgaard Lauth i dagsbeskæftigelse i Nørholms egen dagtilbud, som lå på en gård i Kibæk. Men Daniel var blevet træt af køreturen frem og tilbage og synes selv, at han havde svært ved at se et formål med det.

- Jeg ville noget med mig mit liv, og Lone, der arbejdede i Dagsbeskæftigelsen, hjalp mig, forklarer han. Medarbejderen sørgede for, at Daniel kom i praktik to gange om ugen i Specialbutikken i Herning.

Først var det et par timer ad gangen, siden blev det til to gange fire timer, for Specialbutikken var godt tilfreds, og det samme var Daniel.

- Jeg var meget glad for at være i Specialbutikken. Det var ikke så meget at forholde sig til, siger Daniel, som fik større og større mod på at kaste sig ud i nye ting. Igen med støtte og vejledning fra Dagsbeskæftigelsen på Nørholm, som hjalp med, at han kom på lagerlogistikkursus på Teknisk skole, og at han også fik taget truckcertifikat. Bagefter fik han fast arbejde i Bauhaus, hvor han nu arbejder fire dage om ugen.

- Det arbejde har udviklet mig, fortæller Daniel, som startede med at cykle på arbejde, men nu har han fået kørekort, for det var nødvendigt for arbejdet i Bauhaus.
Det lille lyserøde kort kostede lidt blod, sved og tårer. Først var der knas med en lægeerklæring, men her hjalp personalet på Nørholm Daniel med at få styr på det hele, og bagefter dumpede Daniel den første køreprøve.

- Men anden gang fik jeg sagt til den motorsagkyndige, at jeg har brug for korte, tydelige beskeder, forklarer Daniel, som kunne gå fra køreprøven med et kørekort i hånden.

- Jeg var meget overrasket over, at jeg bestod. "Jeg har fået kørekort", sagde jeg til mig selv  flere gange. Medarbejderne sagde til mig: Du skal klappe dig selv på skulderen, husker Daniel, som tog rosen til sig, men ikke synes, at han gjorde det hele selv.

- Jeg har lært at forstå, at pædagogerne på Nørholm hjalp mig, så jeg kan hjælpe mig selv. De har lært mig at lære mig selv at kende.

Stå på egne ben

Kørekortet blev ikke slutningen på Daniels rejse, for han havde en drøm at bo for sig selv, at klare sig selv og leve et såkaldt normalt liv.

- Men jeg var bange for at flytte for mig selv. Jeg var bange for at blive alene, forklarer Daniel. Men medarbejderne på Nørholm var parate til at vise vejen for Daniel og være trædesten på hans rejse mod større selvstændighed.

De planlagde en øvebane for ham, hvor han i trygge rammer på Nørholm klarede flere og flere af de gøremål selv, som man skal, når man bor alene.

Og for godt et år siden tog han springet til egen lejlighed. Selvom det var hårdt at være alene, så lykkedes det.  Først med bostøtte fra Nørholm, siden overtog Herning Kommune, og nu får han bostøtte en gang om ugen og klarer ellers sig selv.

- Jeg er ikke dum, jeg har bare nogle udfordringer. Jeg skal trække vejret en gang mere end andre. Men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle det her. Engang i mellem kigger jeg mig i spejlet og tænker, det er meget imponerende, siger Daniel med et glimt i øjet.

I dag lever han et såkaldt almindeligt liv med arbejde fire dage om ugen, træning, biografture og rejser med vennerne.

Han er ikke i tvivl om grunden til, at hans liv er blevet helt anderledes, end hvad han havde forventet, da han som 18-årig første gang så Nørholm.

- Nørholm har støttet mig hele vejen, Hvis det ikke var for Nørholm, så var jeg ikke nået der til, hvor jeg er i dag. De hjalp med bil, arbejde og lejlighed. Men jeg valgte også at komme videre. Jeg gjorde det, fordi medarbejderne på Nørholm hjalp mig med at se lyset. De fortalte mig: Hvis du vil det her, så må du selv tage ansvar. Nu har jeg fået troen på, at jeg sagtens kan, forklarer Daniel Kjærsgaard Lauth.

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

.