Kan dufte hjælpe med at berolige en borger, der er i affekt? Kan dybe tryk fra for eksempel en kuglestol give ro? Eller kan berøring og lyde være med til at stimulere en borger, så borgeren kommer op i arousal og er klar til dagens gøremål?


Gården_færdig1.jpgDet er nogle af de spørgsmål, som fremover vil fylde mere i det faglige arbejde på Gårdene, Specialområde Udviklingshæmning og ADHDs driftsklynge ved Randers.

En del af svarene skal komme fra ergoterapeuterne Helle Bech Christiansen og Cecilie Nørregaard Hansen. Kort før jul blev de uddannet i sensoriske profiler, et værktøj, der kan bruges til at afdække den enkelte borgers sanser.

- En sensorisk profil danner et bilede af borgerens sanseapparat. Hvordan agerer og reagerer sanseapparatet? Hvor er der dysfunktioner, og kan vi drage paralleller til den adfærd, vi ser i dagligdagen, forklarer Cecilie Nørregaard Hansen, mens Helle Bech Christensen fortsætter:

- Det kan give et billede af, om borgerens sanser er overstimuleret eller understimuleret. Profilen viser kort sagt, hvad det er for en borger, vi har at gøre med. Vi kan se, hvilke sanser, der er påvirkede og give gode råd til, hvordan vi skal stimulere præcist de sanser.  

HC3.jpg

Nyt tilbud på Gårdene

Netop den viden og gode råd har faglig funktionsleder Torben Sneibjerg planer om at sætte mere i spil på Gårdene. Ambitionen er, at der fremover skal være en sensorisk profil på alle de 18 borgere, der bor på Gårdene, og den også skal tilbydes til nye borgere, når de flytter ind.   

- De to ergoterapeuter skal udrede borgerne og hjælpe os til at bringe borgerne i ro. Nogle gange kan vi være usikre på, hvordan vi skal tolke borgerens signaler og agere på dem. Fx hvis en borger har ondt i maven, hvad betyder det så? Kan det betyde andet end noget somatisk? forklarer Torben Sneibjerg, som gerne ser, at de sensoriske profiler bliver et aktivt værktøj i indsatserne på Gårdene.

- De skal være med til at lokalisere, hvor vi måske sætter borgerne i overkrav i forhold til sansestimuli og hjælpe med at finde en balance, så vi kan stoppe aktiviteter, som påvirker borgerens sanser negativt og i stedet finde de aktiviteter, som passer til borgerens profil, forklarer han.

Sanser kan mere end vi tror

Det er en plan, som giver god mening for de to ergoterapeuter. I kraft af deres uddannelse har de stor viden om både, hvilke dagligdagsaktiviteter og krav man kan stille til borgerne, og om hele neuro-systemet, som sanserne er en del af.

- Personligt tror jeg på, at sanser kan mere, end vi tror. At de kan fortælle os mere, end vi tror. Det er fascinerede at se, hvordan vi kan stimulere sanser og få samme virkning som fx, hvis vi bruger PN-Medicin, forklarer Cecilie Nørregaard Hansen.

 

Cecilie.jpgCecilie Nørregaard Hansen

Ligesom Helle Bech Christensen har hun observeret, hvilke mestringsstrategier nogle af borgerne bruger i dag til at stimulere deres egne sanser. Det kan for eksempel handle om at bide sig selv i fingrene eller sidde og rokke.

- Det skal vi sørge for at minimere ved for eksempel at hjælpe borgerne i ro eller finde alternative måder at stimulere deres sanser på, fortæller Helle Bech Christensen.

Blandt de værktøjer, de to allerede har taget i brug sammen med borgerne på Gårdene, er et ergo-rum, som bliver en del af dagtilbuddet på stedet.

Selve rummet er indrettet helt enkelt med en beroligende farve på væggen og møbler, der kan flyttes rundt. På den måde kan rummet tilføres de nødvendige stimuli i form af lys, farver, lyde og dufte, som passer til den enkelte borger.

- Det skal være en del af dagtilbuddet, så vi også kan tilbyde noget helt andet end det, vi gør i dag, forklarer faglig funktionsleder Torben Sneibjerg. 

Den er de to ergoterapeuter med på, men de tænker også ud over sansestimuli i deres ideer til rummet.

- Det skal være et rum med mange muligheder. Her kan også være gruppeterapi, vi kan træne styrke på måtter og med bolde. Der kan være kreative aktiviteter eller en filmaften, fortæller de to.

Målrette indsatsen
og arbejdet til borgerens profil

I ergo-rummet er der også blevet plads til en kuglestol, som med dybe tryk stimulerer musklerne og giver nogle borgere ro. Den er på prøve på Gårdene sammen en gyngestol, som allerede er blevet populær.

Den har fundet sin vej til hjertet af særligt en borger. Han er ellers i gang konstant både motorisk og på sin mobil, men han har nydt at sidde i den, slappe af og få ro på sig selv på en helt anden måde end ellers.

Helle.jpg

- Arbejdet med sanserne kan også at være at forebygge stimuli. Så borgeren er tilpas stimuleret inden turen for eksempel går i storcenteret. Det er især godt, hvis vi ved, at borgeren bliver påvirket af de mange indtryk, man får her. Så borgeren er mere i balance, inden den akutte påvirkning og kommer bedre igennem, forklarer Helle Bech Christensen.

Helle Bech Christensen

 

De mange nye ideer skal formidles til de øvrige kollegaer på Gårdene, så de på sigt kan blive en del af indsatsen omkring en borger og borgerens struktur, som alle kan tage del i og arbejde med.

- Så vi kan målrette indsatsen endnu mere, og vi kan aflevere borgerne til det næste hold kollegaer, der kommer på arbejde, på en helt anden måde, håber Cecilie Nørregaard Hansen.

Både de to ergoterapeuter og faglig funktionsleder Torben Sneibjerg er klar over, at det er et arbejde, det tager tid at få i mål. Men Torben Sneibjerg kan allerede ane noget af den gevinst, det bliver, når målstregen bliver krydset.

- Det er en lang proces med observationer og udarbejdelse af profiler. Men de to bidrager allerede med observationer og gode råd til pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger om hjælpemidler, sidde- og stå positurer og andet, som bidrager konstruktivt i vores samarbejde med borgerne, fortæller Torben Sneibjerg.