Tegning gruppeforløb.png

 

Snakken går livligt henover pizzabakker og coladåser. Tredje mødegang i det nye koncept for misbrugsbehandling, som seks borgere fra Specialområde Udviklingshæmning og ADHD i øjeblikket er med til at afprøve, er netop overstået. Nu hviler borgerne hovederne, mens kroppen samler ny energi.

På trods af snakken er de fem borgere, som mødte frem i dag, trætte. Det er de hver gang, de kører hjem fra et gruppemøde i Hinnerup. For det tager energi at dele ud af sig selv i et gruppeforløb. Et gruppeforløb, som har fokus på at hjælpe borgerne med at arbejde med deres egen strategi for, hvordan de kan ændre, mindske eller måske helt stoppe et misbrug, og som derfor også kræver, at borgerne fortæller om noget af det, der er svært.

- Men jeg er også lettet efter møderne, for det er godt at snakke om det. At fortælle og høre andre fortælle. Det er selvterapi, forklarer Jes Jessen, en af de borgere, som er med til at afprøve det nye koncept.

Godt at være sammen

Det nye koncept, som SUA har været med til at udvikle sammen med Viborg Rusmiddelcenter, Viborg Kommune og Metodecenteret bygger på et gruppeforløb.

Det er ikke en metode, der traditionelt benyttes i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning. Men for deltagerne i afprøvningen giver netop gruppeforløbet rigtig god mening.

- Jeg har prøvet misbrugsbehandling før, hvor jeg var alene. Men det er meget bedre her. Der er styr på det på en anden måde, og så er det bedre, at der er andre tilstede. Og jeg er sammen med mine venner, forklarer Rico Graversen, mens de øvrige i lokalet bakker ham op.

De er helt enige i, at netop det at dele sine tanker og være en del af et fællesskab, skaber en følelse af ikke at være alene med problemerne.

- Der har været både tårer og smerte, grin og latter, fortæller Hans Peter Søgaard-Petersen, som også fortæller, at selvom de kender hinanden i gruppen, så er det svært at tale om nogle emner, det er hårdt at mærke følelserne, og der er noget, man slet ikke har lyst til at fortælle om.

- Fordi der er noget, man ikke vil have, at folk skal blande sig i, forklarer Hussein Hassan, mens Jes Jessen supplerer:

  - Men det er rart at få talt ud om det. Og så kan vi hjælpe hinanden. Men man skal hjælpe sig selv først.

Med igen næste gang

Hvis man ikke kan hjælpe sig selv, kan man ikke hjælpe andre. Det er en af de sætninger, borgerne omkring bordet allerede har taget til sig efter de tre første mødegange.

Netop ønsket om at kunne hjælpe hinanden er for en af borgerne motivation til at være med i afprøvning.

- Jeg vil gerne hjælpe de andre og vide, hvordan jeg kan tackle det bedre, når de har det svært, fortæller Jacob Brandt, som for nylig fik brugt sin nye viden, da han hjalp en ven, der havde drukket for meget. Det er han stolt af, at han kunne.

De øvrige borgere er en del af afprøvningen, fordi de har personlige erfaringer med misbrug.

Dem, har de delt i de tre mødegange, som blandet andet har handlet om rusmidler og deres virkning, abstinenser og borgernes håb og drømme for fremtiden.

Halvvejs igennem afprøvningen er de ikke i tvivl om, at de er blevet en del af noget godt.

- Jeg er med igen næste gang, og gerne sammen med nogle fra de andre driftsklynger også, så vi kan fortælle dem, hvor godt det er, slutter gruppen.