Grankoglen 1 og 2 er SUAs ældste afdelinger til voksne mennesker med Prader-Willi Syndrom.

På Grankoglen 1 har vi otte lejligheder på 38 m². Hver lejlighed indeholder badeværelse, soveafdeling og stue. Byggeriet på 592 m² er fra 2003 og er specielt bygget til beboere med Prader-Willi Syndrom. 

På Grankoglen 2 har vi seks lejligheder specielt henvendt til borgere med Prader-Willi syndrom, som har brug for, eller med tiden får brug for mere fysisk støtte og hjælp.

Du kan se mere om Grankoglerne i denne video

Dagtilbud og faciliteter

Grankoglerne ligger i Allingåbro på Djursland, og afdelingerne har udover botilbud også sit eget dagtilbud, hvor borgerne fra Grankoglen 1, 2 og 3 er sammen.

Her har borgerne blandt andet mulighed for at få undervisning i bl.a. dansk og matematik, de får deres vigtige og daglige motion, og det er muligt at indgå i forskellige aktiviteter både inden for og uden for.

En gang om ugen er der mulighed for at gå til ridningen, vi har mulighed for fælles fysioterapi i vores hal, og andre faste aktiviteter.

Grankoglernes faciliteter tæller en 22.950 m² stor grund med træer, buske, græsplæner, bålpladser, shelter, boldbane, trampoliner og gynge. 

Der er også en aktivitetshal/gymnastiksal, et musikrum og et aktivitetshus på ca. 145 m², som bliver brugt i dagbeskæftigelsen. 

Se en ugeplan for dagsbeskæftigelsen