Der er ikke meget, der adskiller en domfældt udviklingshæmmet fra en normalbegavet kriminel. Anders Gimbel
Det konkluderer konsulent Anders Gimbel fra Specialområde Udviklingshæmning og ADHD i sin rapport "Domfældte udviklingshæmmede – Data og fortællinger", som netop er udkommet.

Baggrunden for rapporten er en journalundersøgelse, hvor Anders Gimbel har kortlagt 37 domfældte udviklingshæmmedes opvækstforhold og liv forud for den første dom. Formålet er at forsøge at identificere potentielle risikofaktorer i forhold til udløsning af en kriminel adfærd blandt mennesker med udviklingshæmning.

De hovedtræk, Anders Gimbel har fundet i sin undersøgelse, er ikke overraskende.
Han konkluderer, at risikofaktorerne for at udvikle en kriminel adfærd, hvis man er udviklingshæmmet, er de samme som for resten af befolkningen. Langt hovedparten af de domfældte udviklingshæmmede har haft en opvækst, hvor de har oplevet forhold som omsorgssvigt, misbrug, manglende skolefærdigheder og social arv, som har haft betydning for deres udvikling.

Mangler stabilitet

- Noget af det, jeg blev mest overrasket over, er de mange skift i både bopæl og skole og den ustabilitet, som det viser, at borgerne har levet i, fortæller Anders Gimbel, som udover at finde data i en stor journalanalyse også har interviewet syv domfældte udviklingshæmmede borgere, som sætter ord på statistikkerne. Det gælder også de mange skift, som har gjort indtryk på Anders Gimbel.

- En borger fortæller, at han sin barndom og ungdom ingen venner havde, fordi han flyttede mange gange. Det betyder, at han aldrig har tilhørt et fællesskab eller haft mulighed for at indgå i tætte venskaber, forklarer Anders Gimbel.

Da de risikofaktorer, de domfældte udviklingshæmmede borgere men også andre dømte har oplevet, ligner hinanden så meget, så bør de forebyggende tiltag også ligne hinanden, konkluderer Anders Gimbel. 

Det kan være tiltag, som fokuserer på at skabe stabilitet i borgerenes liv, så de selv kan fokusere på for eksempel at udvikle færdigheder. Den stabilitet har  flere af de domfældte udviklingshæmmede, der er en del af projektet, først oplevet, efter de har fået et varigt socialt tilbud i deres voksenliv. Det betyder for eksempel, at flere af dem først som voksne har lært grundlæggende færdigheder som at læse og skrive.

- Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er, der gør, at de har kunne lære ting som voksne. Jeg tænker, at den stabilitet, de har oplevet i deres voksenliv, gør en positiv forskel, siger Anders Gimbel.

Vold mod kendte

Størsteparten af de domfældte udviklingshæmmede, som er en del af undersøgelsen, er dømt for vold, der også fylder i de almindelige kriminalitetsstatistikker.
Men på et punkt skiller de domfældte udviklingshæmmede sig ud. De begår i langt højere grad vold mod mennesker, de kender i forvejen.
I 90 procent af voldssagerne, hvor den dømte er udviklingshæmmet, kendte voldsmand og offer hinanden i forvejen.  Det samme gør sig kun gældende i 40 procent af de voldssager, hvor voldsmanden ikke er udviklingshæmmet.

- Det får mig til tænke, at hovedparten af udviklingshæmmede borgeres voldskrimnialitet ikke er tilfældig eller hæmningsløs, men i højere grad er funderet i nogle aktuelle forhold, borgeren ikke har kunne løse eller undslippe på andre måde end ved at gribe til vold, forklarer Anders Gimbel.

Domme uden udløbsdato

I Danmark kan domfældte udviklingshæmmede ikke sidde i fængsel. De bliver i stedet dømt til ophold på en institution, som kommunen bestemmer.  Her oplever flere af de domfældte udviklingshæmmede for første gang at have et stabilit opholdssted og et socialt tilbud, som kan føre til udvikling.

Men undervejs i undersøgelsen er det blevet tydeligt for Anders Gimbel, at der også er en negativ side ved straffesystemet, som adskiller de domfældte udviklingshæmmede fra alle andre, der optræder i kriminalitetstatistikkerne.

Kun i meget særlige tilfælde giver det normale retssystem tidsubestemte domme. Det modsatte gør sig gældende for domfældte udviklingshæmmede. Her er tidsubestemte domme snarere reglen end udtagelsen. 

Ingen af de borgere, som udtaler sig i rapporten, har en slutdato på deres dom eller et klart billede af, hvad der skal til for at få dommen ophævet eller ændret.

- Den udstrakte brug af tidsubestemte domme for selv banal voldskriminalitet bør give anledning til overvejelser om, hvorvidt samfundet bevidst ekskluderer og diskriminerer en i forvejen udsat gruppe borgere.  I mit perspektiv stiller undersøgelsens resultater et grundlæggende spørgsmålstegn ved den måde, vi som samfund behandler borgere med udviklingshæmning. Jeg ser ingen hindring for, at vi helt fjerner straffelovens § 16, så udviklingshæmmede borgere bliver dømt på lige fod med alle andre borgere i landet og efterfølgende afsoner i et specialiseret tilbud, mener Anders Gimbel.

Rapporten

Læs hele rapporten "Domfældte og Udviklingshæmmede - Data og fortælling"

 

 

 

 

 

 

 

Download rapporten

Rapporten "Domfældte udviklingshæmmede - Data og Fortællinger"

Her kan du hente hele rapporten:

Domfældte Udviklingshæmmede - Data og Fortællinger

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at vide mere om undersøgelsen, der ligger bag rapporten, kan du kontakte Anders Gimbel på

tlf: 2962 5762

mail: andgim@rm.dk